11 dage i Spanien

posted in: Uncategorized | 0
Jeg sidder her nu i min stue og er kommet hjem til Danmarks sne og kulde efter 11 dage i Spanien. Jeg kigger ud på den dalende sne, og kommer til at savne solen og varmen. Men jeg har sat mig for at evaluere og skrive lidt omkring de sidste to turneringer, som jeg har spillet på den svenske Winter Series, der blev afholdt på Lumine Golf Resort lige syd for Barcelona.
Det er nogle blandede følelser som jeg sidder med. Jeg er både stolt, men jeg er også virkelig skuffet indeni, fordi jeg ikke fik lidt bedre resultater med hjem. Sådan vil det selvfølgelig altid være med golf, men i det her tilfælde er det meget anderledes på grund af den måde mit spil udartede sig på.
Jeg har arbejdet stenhårdt på nogle tekniske detaljer siden oktober måned sidste år, og nu fik jeg chancen for at teste funktionen i mine første turneringer. Jeg skulle lige igang med de første 3-4 huller før jeg kunne slippe tankerne i forhold til teknikken og bare spille frit.
I den første turnering var jeg fremme i top 5 henimod slutningen på 2. runde med -4 totalt. Da jeg nærmede mig de sidste huller, kunne jeg mærke presset ved nogle af de svære drives. Jeg var simpelthen ikke i stand til at etablere den nødvendige ro i systemet. Det kostede mig nogle “lost balls” i venstre samt et topresultat og jeg faldt pladask ned som nr. 43 og +4 for turneringen.
Det samme mønster viste sig igen i midten af finalerunden i min anden turnering. Her var jeg godt spillende med -8 totalt og i en situation, hvor jeg igen blev påvirket af mine nerver. Jeg mistede min fornemmelse for tempoet ved et svært drive og min commitment til slagene forsvandt som dug fra solen. Efter et dårligt drive og en trippel bogey på hul 6, så mistede jeg tilliden til svinget. Det blæste meget og var en svær dag med høje scores, så de andre spillere havde det heller ikke let. Men ikke desto mindre forplantede nervøsiteten sig også til min putting, og jeg mistede 4 putts på 1 meter på de sidste 11 huller. Jeg gik fra -8 til -1 og fra en 3. plads til en 27. plads. Avavav det gjorde ondt indeni. Så tæt på og alligevel så langt fra.
Det var hårdt. Både mentalt og følelsesmæssigt var det virkelig hårdt og det var svært for mig at bevare nogen form for optimisme.
I den her efterfølgende situation består opgaven hovedsageligt på at fokusere på det der er gået godt og forholde mig positivt til evalueringen – for det er jo i virkeligheden gået SUPER godt 80 % af tiden. Jeg har formået at spille mig op i toppen af feltet i hver turnering. Masser af birdies med momenter af stor stabilitet og rigtige gode kvalitetslag og specielt i en stærk vind.
Yes – det er jo det, som golf handler om, og det er min nøgle til succes!
Men først og fremmest bliver jeg nødt til at acceptere, at der stadig er lidt vej endnu, før at jeg kan tage det hele vejen til et topresultat.
Jeg minder mig igen selv om, at jeg er godt på vej – og det er mit scorekort og min statistik et definitivt bevis på.
Dernæst skal der de næste 6 uger arbejdes på at skabe mere tryghed og tillid til min teknik i mit sving. Der er nogle konkrete svingtanker og svingfornemmelser på banen, som hænger godt sammen med de tekniske detaljer. Der skal være en stor sammenhæng, hvilket også er tilfældet, så det er meget positivt i forhold til, hvor jeg befinder mig lige nu. Så det er bare at fortsætte det tekniske arbejde sammen med den fysiske træning som understøtter ændringerne. Og det skal siges, der ingen problemer har været med min venstre hofte. Det er fantastisk! Så tak til Thomas Ferrold og smertefri.nu.
En vigtig faktor er, at jeg skal have lidt mere styr på min nervøsitet på banen, når det virkelig gælder. Der skal udvises lidt mere ro, mod og commitment til mit sving ved hver enkelt slag. Jeg tænker for meget i konsekvenser når presset melder sig, og jeg skal fokusere mere på min rutine og mit target istedet for at undgå problemerne. Jeg skal på en måde være meget mere ligeglad med resultatet.
Lettere sagt end gjort, når man skal leve af det her! Men det er alvorligheden, som skal sættes i et større perspektiv, for det nytter jo ikke noget at bekymre sig helt vildt, når man går og spiller golf – eller bare i det hele taget at bekymre sig. Så man kan sige, at det jo desværre er et tegn på, at jeg til tider fokuserer mere på problemerne, end på det som jeg vil opnå. Og uha uha – det er ikke nogen erkendelse, som jeg er stolt af. Men det er trods alt en vigtig en! Kun igennem min øgede opmærksomhed kan jeg lave en forandring – således at jeg er meget mere bevidst næste gang, hvor jeg står i samme situation.
Jeg ved det måske lyder simpelt og elementært for mange. Men det er de samme fejl jeg begår gang på gang. Og det er nok det, som gør det hele så hårdt og så frustrerende. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke bare kan gøre som i gamle dage, hvor det hele bare sad på rygraden. Men faktum er jo netop, at det krævede jo også en større arbejdsindsats – det kom ikke bare af sig selv. Jeg husker bare kun de positive episoder og glemmer alle de erfaringer, jeg skulle gøre mig med masser af missede cuts på stribe. Og til mit forsvar, så har jeg jo også vist stor klasse her nu, men bare kun i 80 % af turneringen. Og det skal nok ændre sig, det er jeg sikker på.
Jeg kan mærke, at jeg stadigvæk har det i mig. Jeg er sikker på, at jeg kan løfte mit spil de sidste 20% op til 100 %. Jeg minder mig selv om de gode momenter i turneringen og tager det som bevis for, specielt i anden runde i Lumine Hills Open, hvor jeg lavede 5 birdies i træk og spillede mig op i top 6. Det var et fantastisk bevis at få.
Så efter mine nyligt afsluttede turneringer og min oplevelse af de her kvalitetslag, så er jeg fuldt opsat på at lave en indsats og arbejde stenhårdt med tingene. Det giver mig stor inspiration at være så tæt på drømmegolf trods alt. Tænk på hvad det ikke kan blive til, hvis jeg kan fortsætte udviklingen i samme spor. Jeg minder mig selv om de her ting, som jeg har skrevet om i min bog Sport og Følelser, for jeg ved at det er nøglen til succes. Og jeg har jo gjort det før.
Så derfor er jeg TAKNEMLIG i forhold til min læring her og nu. Jeg har TILLID til de ting, som jeg arbejder på og jeg har TÅLMODIGHEDEN i forhold til at arbejde videre imod mit mål.
Det gode lige nu er, at jeg forvandler min følelse af sorg og håbløshed indeni, over at have mistet et topresultat, til et indre håb og en større tro på fremtiden. Og det giver mig en afklarethed, hvor jeg har det meget bedre med min præstation. Det gør, at jeg ikke graver mig ned i mit eget sorte hul med selvmedlidenhed og negative tanker, hvor jeg var på vej hen lørdag aften efter turneringen. En forfærdelig sarkasme kom til udtryk og alt for mange tanker om at drikke mig ned og bare være ligeglad med det hele. I lørdags var jeg virkelig ramt, men lige nu har jeg det meget bedre.
Jeg har bearbejdet min sorg over det tabte ligeså stille, og det lindrer min smerte. Det er et afgørende element i min udvikling. Jeg vil have det godt med det, der er sket og ikke bebrejde mig selv for min afslutning. Jeg vælger at være min egen bedste ven, jeg vil skabe de bedste muligheder for min egen succes fremadrettet. Fordi – fuck hvor var det bare fedt at spille godt. Det var den fedeste følelse i verden! Der var endda momenter, hvor mit spil var endnu bedre en dengang, hvor jeg spillede fast på Europa Touren. Jeg blev næsten overrasket over mig selv.
Ja, okay der er stadig lang vej til European Tour. Men jeg mærker følelsen indeni – følelsen af at spille med selvtillid, være i balance og smide kontrollen. Og jeg ved, det kun er mig selv, der kan skabe den følelse indeni. For jeg ved, der er ikke nogen andre, som kan gøre det for mig. Det kan ikke lade sig gøre. Det er mit eget arbejde med mig selv, min egen disciplin og min egen commitment der gør en forskel. Både på golfbanen i de pressede situationer, men også i dagligdagen i forhold til at evaluere og håndtere og bearbejde mine følelser. Og belønningen kommer ligeså stille. Hvis jeg går ind i følelsen af de her momenter med succes og selvtillid i sidste turnering, så er det her lykkefølelsen ligger gemt. Det er virkelig værd at kæmpe for.
Så også hermed en erkendelse og beslutning om mere mentaltræning og at “logge ind” i glæden og lykkefølelsen. Jeg er sikker på, at det vil hjælpe mig og gøre en endnu større forskel.
For god golf ER den fedeste følelse i verden. Det er værd at gå efter. Så derfor går jeg efter det – fortsat.