Tørstig efter succes

posted in: Uncategorized | 0

En runde golf kan sammenlignes med mange ting. Men efter at sommeren er gået uden de helt store resultater fra min side, så er jeg blevet mere og mere tørstig efter succes. Nogle gange så går jeg rundt og føler det lidt som en ørkenvandring, hvor man er RIGTIG tørstig og hvor man bare bliver ved, fordi man har besluttet sig for at fuldføre sin mission.

 

Og når man først har begivet sig ud på den her vandring, stærkt påvirket af tanken om succes og det at fuldføre, så finder man ud af, at der var langt flere udfordringer end dem man lige havde forestillet sig. Udfordringer man er nødsaget til at skulle løse… For eksempel kunne man ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at tørsten ville indtræffe så hurtigt eller måske opdager man, at man skal håndtere sig selv på en helt ny måde for at opleve succes.

 

I ørkenvandringen får tankerne frit spil og der er stor risiko for at fare vild – lidt sammenligneligt med et fatamorgana – altså det at opleve virkeligheden anderledes end den virkelig er. Og når man oplever fatamorganaet i situationen, så føles det hele så ubehageligt virkeligt! På samme måde kan man sammenligne det med at frygte sig selv spille dårligt på golfbanen i en periode. Når man så oplever, at det er tilfældet, at tankerne har skabt fatamorganaet, så spreder rædslen sig i systemet, velvidende at man har ladet sig forføre eller fare vild af de her tanker og forestillingsevner.

 

Så begynder man at bebrejde sig selv for at have taget forkerte beslutninger – lige pludselig benytter man sin energi destruktivt, i stedet for at bruge sin energi på at finde en ny vej hurtigst muligt. Det ender så med, at man begynder at slingre meget mere end man burde, alt imens man diskuterer med sig selv i sit indre og imens man er fortabt i sit tankemylder omkring en potentiel katastrofe.

 

Når man så endelig finder en kilde med lidt vand, som kan sammenlignes med en god runde, hvor man går ned i hcp, så bliver man fuldstændig lykkelig indeni og glemmer alt om de rædsler, som man lige har været igennem.

 

Nu kører det hele igen og vi er jo på rette vej fyldt med selvtillid!

 

Men lige pludselig trækker det op til regn i ørkenen, lige som det sker på golfbanen! Hele scenariet ændrer sig og alt bliver igen helt vildt svært… Man har ikke den rette beklædning med sig, og sandet bliver helt vild tungt og alt føles som værende op af bakke – der er masser af forklaringer der kører i den indre dialog.

 

Og så efter ganske kort tid med regn, så sætter varmen ind igen… Vandflasken er igen tom og de gamle velkendte udfordringer opstår på ny.

 

Frygten opstår igen i systemet, men nu har man trods alt en ny viden med omkring sig selv. Nu ved man hvordan man skal håndtere frygten. Nu er man blevet klogere på sig selv, man VED at man kan meget mere end man først troede. Og i selve situationen minder man sig selv om, at det er ens egen vej som man går. Og man sørger for at de positive tanker giver en et energiløft med masser af entusiasme og nyt gå på mod.

 

På selve turen opstår der løbende nye personlige indsigter, med de menneskelige mekanismer der optræder i ens handlemønstre – som om man var en del af et teaterstykke. Ting man ikke vidste eksisterede i en selv. Følelser kommer ud i det åbne. Følelser og tanker som man ikke vidste påvirkede en så kraftfuldt. Som om de skulle fremprovokeres ud af det indre, så der kan blive kastet et klarere lys over de udfordringer som man skal håndtere.

 

Det er netop nogle af de erfaringer omkring en selv, som man kan erfare på golfbanen. Det er mange af de personlige uforudsete udfordringer og handlemønstre, som man ikke troede var nødvendigt at man skulle kunne håndtere, når man havde sat sig for at gennemføre sin mission.

 

Og lige pludselig går det op for en, at det ikke handler om at krydse ørkenen for enhver pris eller gennemføre runden i X antal slag. Selve formålet med missionen handler netop om at give sig selv en udfordring, der gør at man lærer sig selv bedre at kende og at der kan blive kastet lys over ens skyggesider. At man kan give sig selv en specifik udfordring, der giver mening. At man kan lære at bibeholde roen indeni når udfordringerne udspiller sig og at man kan træffe de rigtige beslutninger, specielt når man er presset.

 

Ens egen personlige glæde får så lov til at fylde en op, når man oplever at man tager beslutningerne i sit helt eget tempo uden at blive påvirket af hvad andre syntes om en. Den helt unikke følelse af at man har lært, at det er de indre åbenbaringer, som gør selve missionen spændende og interessant! Oplevelsen af at missionen rent faktisk giver mening for den personlige udvikling og at DET er en succes i sig selv.

1 3 4 5 6